Hjem Biler Hvad skal en slutseddel indeholde ved køb og salg af køretøjer?

Hvad skal en slutseddel indeholde ved køb og salg af køretøjer?

Rød motorcykel

Når du køber eller sælger et køretøj, er det vigtigt, at begge parter af handlen underskriver en overskuelig og korrekt udfyldt slutseddel. Det giver nemlig begge parter en sikkerhed for, at handlen er gået rigtigt til.

En slutseddel, der ikke er korrekt udfyldt, vil kunne medføre problemer. Derfor er det afgørende, at man sørger for, at den er blevet udfyldt korrekt, inden man skriver under på den.

Der skal udfyldes en slutseddel ved køb og salg af både motorcykler og biler. Læs mere nedenfor.

Dette skal slutsedlen indeholde ved køb og salg af biler

En slutseddel er et juridiske bindende dokument, der bekræfter køb og salg af et køretøj. Er der tale om en bil, bør du sikre, at der altid fremgår følgende oplysninger af slutsedlen:

  • Oplysninger på køber og sælger: Angiv navn, adresse samt CPR- eller CVR-nr. på begge parter
  • Reklamationsret og garanti: Køber du bil hos en forhandler, er du dækket af købeloven og reklamationsretten. Køber du hos en privatperson, er der hverken garanti eller reklamationsret. Uanset om det er det ene eller andet, skal det fremgå af slutsedlen.
  • Detaljer om bilen: Angiv bilens alder, mærke, kilometerstand, model, motoroplysninger, stelnummer, nummerplade m.v.
  • Service, syns- og reparationshistorik: Angiv om bilen er serviceret, som den skal, og om den har været skadet. Skal også fremgå, om den er godkendt ved seneste syn, om den skal omsynes eller ikke kan synes.
  • Omregistrering eller afmelding: Angiv her, om bilen er omregistreret i købers navn eller helt afmeldt i Motorregisteret ved køb.
  • Handelssted og pris: Angiv hvor handlen er foregået, og hvad bilens pris er. Her bør det også noteres, om der er gæld i bilen, eller om den er indfriet ved køb.
  • Øvrige aftaler: Er der indgået aftale om afdragsordning, at der kun medfølger én nøgle e.l., så er det her, det skal angives.

Dette skal slutsedlen indeholde ved køb og salg af motorcykler

Hvis det ikke er en bil, der handles, men derimod en motorcykel, er det også vigtigt, at der laves en slutseddel. Her skal der fremgå stort set de samme oplysninger, som havde der været tale om en bilhandel. Du får overblikket herunder:

  • Oplysninger om køber og sælger: Her skal angives navne, adresser samt CPR- eller CVR-nr.
  • Neddroslet: Det skal angives, om den er blevet neddroslet, da det kan have betydning for, hvem der må køre på den.
  • Alder og registrering: Det skal også angives, hvornår motorcyklen er fra, og hvornår den første gang og senest er blevet ind- eller omregistreret.
  • Registreringsnummer: Alle motorcykler har et registreringsnummer, hvilket naturligvis også skal fremgå af slutsedlen.
  • Pris og dato: Ved dette punkt skal man blot angive den aftalte pris samt datoen for indgåelse af aftalen.
  • Omregistrering: Her skal man angive, hvornår motorcyklen enten er eller skal være omregistreret i den nye ejers navn.
  • Garanti og reklamationsret: Er der tale om en handel med en forhandler, vil handlen være omfattet af købeloven og reklamationsretten. Er det en privatperson, der handles med, vil det ikke være tilfældet. Uanset hvad, skal det dog angives.
  • Service-, syns- og skadehistorik: Ligesom det er tilfældet ved en bil, så skal en slutseddel mc også indeholde informationer om service, syn og skader.