Hjem Biler Hvor meget er din bil værd?

Hvor meget er din bil værd?

Bilsælger

I takt med at bilafgifterne bliver sat ned gang på gang, er der mange danskere, der vælger at skifte deres gamle bil ud med en ny, når det nu ikke længere er så omkostningsfuldt at gøre.

Derfor kan spørgsmålet ”Hvor meget er min bil værd?” presse sig på, hvis man har tænkt sig at sælge den gamle.

Hvis bilen er meget gammel, og du vurderer, at det ikke er værd at syne den, kan det være en idé at køre den til skrot. En typisk skrotpræmie vil ligge på 2.000 kr. eller lige deromkring, baseret på din lokalitet.

Hvordan du prisfastsætter din bil

Når du skal prisfastsætte din bil med henblik på at sælge den, enten til en forhandler eller en privat, er det godt at vide, hvad der påvirker prisen.

Bilens værdi kommer blandt andet an på bilens alder, stand, mærke, model og antal kilometer, den har kørt. Det er gode indikatorer for, hvad den skal koste, når man laver sin beregning.

Hvis bilen er gammel, vil den selvfølgelig være mindre værd, indtil den når til et punkt, hvor den kan gå som veteranbil. Standen er selvfølgelig også afgørende, da rust i bilen kan være indikator for en misligholdt bil, og dermed ikke et særlig godt køb for en ny ejer.

En anden væsentlig ting er, hvor langt bilen har kørt. Kilometertælleren er en sladrehank, når det kommer til hvor, meget bilen har været brugt – altså i forhold til slitage.

Man plejer at sige, at en bil helst skal have gået under 200.000 km. for, at den holder høj værdi på markedet.

Hold øje med bilmarkedet

Hvis man er helt på bar bund omkring, hvad bilen skal koste, er det en god idé at søge viden på internettet. En hurtig søgning på din bilmodel kan give dig et øjebliksbillede på markedet – og være med til at guide din prisfastsætning.