Hjem Biler Dyrk din interesse for biler på rejsen

Dyrk din interesse for biler på rejsen

Motorløb

At rejse er at leve.

Det siger et gammelt ordsprog, men hvem siger, at man absolut skal tilbringe en hel uge ved poolen for at nyde livet? Interesserer du dig for fart og spænding, så kan du lige så vel tilbringe din ferie på en tribune i forbindelse med et motorløb. Formel 1 løbene er nogle af dem, man bare skal opleve mindst en gang i livet.

I dag vil vi gøre dig klogere på, hvor du skal rejse hen, hvis du skal opleve nogle af de mest hæsblæsende motorløb i verden. Der er mange muligheder.

Formel 1

Skal du opleve motorsport i verdensklasse, så skal du opleve Formel 1, som er toppen af poppen inden for motorsport. Formel 1 kan naturligvis følges via fjernsynet, men bør opleves live, hvis man vil skabe et minde for livet. Helt aktuelt har du mulighed for at opleve Formel 1 i Abu Dhabi og Singapore, som foruden motorsport byder på fantastisk vejr, fascinerende bygninger og masser af shoppingmuligheder.

Har du mulighed for at rive en uge ud af din travle kalender, så bør du tage turen til Abu Dhabi og / eller Singapore, hvor du kan opleve vilde løb, fantastisk stemning og et unikt byliv. Lyder det som sød musik i dine ører, så læs mere om formel 1 rejser hos Unique Travel. Du kan booke din næste rejse i dag. Tag evt. din motorglade ven eller kollega med under armen.

Bilmuseer

Langt fra alle mennesker finder det interessant at gå på museum. Faktisk forsøger mange turister at holde sig langt væk fra museer, da det ikke altid er det mest sindsoprivende i verden. Det er dog en kendsgerning, at der findes museer for enhver smag. De fleste museer er fyldt med kunst, men der er også mulighed for at opleve en verden af biler. Det foregår selvfølgelig på de mange bilmuseer, som findes mange steder i verden.

Det kan varmt anbefales at lægge vejen forbi følgende museer:

  • Porsche-museet (Stuttgart, Tyskland)
  • Museo Ferrari (Maranello, Italien)
  • Ducati Museum (Bologna, Italien)
  • Museum Tazio Nuvolari (Mantova, Italien)

Lej en sportsvogn

Foruden førnævnte oplevelser er der selvfølgelig mulighed for at leje en sportsvogn. Muligheden for at leje en sportsvogn er til stede, hvad enten man besøger Rom, London, Kreta eller en helt fjerde destination. Lejeprisen vil dog variere markant fra destination til destination. Inden afrejse kan du evt. sammenligne lejepriser på følgende biler:

  • BMW Z4
  • Audi TT
  • Porsche 911
  • Lamborghini Huracan