Hjem Biler Kør i din drømmebil med flexleasing

Kør i din drømmebil med flexleasing

Flexleasing gør det muligt for den almene dansker at anskaffe drømmebilen til en overskuelig pris.

I de seneste år er flexleasing blevet yderst populært, hvilket skyldes, at der er kommet en række attraktive leasingkontrakter, der har gjort flexleasing mere fordelagtigt end at eje bilen selv.

Flexleasing er især velegnet til dyre biler, der har en markedspris på over 250.000 kr. inkl. den danske registreringsafgift.

Selv om flexleasing er blevet populært, er der stadig mange der ikke helt kan gennemskue, hvad flexleasing enligt er.

Hvad er flexleasing egentlig?

Flexleasing minder mest af alt om at eje bilen selv, men der er dog nogle væsentlige forskelle – såsom; leasingselskabet har ejendomsretten over bilen, og leasingtager har brugsretten over bilen.

Dette betyder helt lavpraksis, at det er leasingselskabet, der ejer bilen i hele leasingperioden, og når du har underskrevet leasingkontrakten, så får du lov til at bruge bilen til det aftalte formål.

I princippet lejer du bilen af leasingselskabet, men når leasingperioden er slut, skal du med flexleasing selv sørge for at sælge bilen til en tredjepart, til den restværdi der står i leasingkontrakten.

Restværdi er den markedspris, bilen skal sælges til, når leasingperioden er slut. Det er vigtigt, at denne restværdi er realistisk – ellers risikerer leasingtager en efterregning på differencen fra restværdien til markedsprisen.

Med flexleasing slipper du for at skulle betale den fulde registreringsafgift på én gang. Med flexleasing skal du betale registreringsafgiften i små rater i hele leasingperioden, satsen er afhængig af bilens alder.

Satserne for punktafgift er følgende:  

  • Er bilen over 36 mdr. beregnes ca. 0,5% af den vurderede afgift + moms
  • Er bilen 3-36 mdr. gammel beregnes ca. 1% af den vurderede afgift + moms
  • Er bilen 0-3 mdr. gammel beregnes ca. 2% af den vurderede afgift + moms

Hvad er fordelene ved flexleasing?

  • Mindre pengebinding i en bil ved flexleasing end ved traditionelt bilkøb.
  • Du skal ikke betale 150 % registreringsafgift på én gang.
  • Der skal kun betales mellem 0,5 % og 2 % af den vurderede afgift + moms i registreringsafgift hver måned
  • Mulighed for hyppig udskiftning af bil
  • Flere køber til bilen, når den skal sælges pga. der ikke er betalt fuld dansk registreringsafgift på bilen – og kan derved nemt sælges til en køber i udlandet
  • Mindre værditab på bilen pga. der ikke er betalt fuld dansk registreringsafgift
  • Billigere forsikring, da bilen blot skal forsikres for dens værdi uden dansk registreringsafgift

Kilder: https://goleaseit.dk/flexleasing/ & http://hvaderflexleasing.dk/